Press

Artikel i Magasinet Kunst om Mens DU Sov udstillingen under Copenhagen Photo Festival 20015

Link

Uddrag:

Under dette års Copenhagen Photo Festival forenes to af kunsthistoriens yngste medlemmer på ganske unik og tryllebindende vis: fotografiet og graffitien. Den ene bærer på en hemmelighed. Den anden kan løfte hemmelighedens slør, men vælger drilagtigt kun at røbe det halve, så man efterlades hungrende og umættet. Magasinet Kunst er taget på en fotografisk rejse, der fører os langt ind under huden på en hemmelig graffitikultur, der arbejder i ly af nattens beskyttende favntag.

“I often think that the night is more alive and more richly colored than the day.” Sådan skulle Vincent van Gogh angiveligt have sagt i 1888. Man kunne dog fristes til at tro, at denne sætning er formuleret af nogle af vor tids kreative rebeller så som RENS, SABE eller EASE. Det er nemlig navnene på et par af de graffitimalere, hvis natlige gerninger er blevet til fotoudstillingen MENS DU SOV.Udstillingen er skabt af de to danske kunstnere Anders Giversen og Simon Dokkedal, der har fulgt en række københavnske graffitimalere gennem kamera-linsen. Fotograferne fik nye arbejdsforhold og måtte skyde i svagt lys, hektiske situationer og med lovens lange arm i hælene.

Foto-materialet er dog kommet helskindet hjem. I torsdags blev udstillingen MENS DU SOV nemlig åbnet og markerede samtidig udgivelsen af Anders Giversen og Simon Dokkedals bog af samme navn. En visuel dokumentation af en ukendt subkultur hvis usynlige medlemmer alligevel formår at efterlade et markant aftryk på Københavns polerede ansigt. Byens bedst bevarede hemmelighed indfanges af professionelt fotografi, og pludselig kan vi alle erfare, hvordan nattens usynlige skygger efterlader sine farverige fodspor.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *